Stoholm Square Dance Club.

Velkommen til Stoholm Square Dance Club 

GLADE MENNESKER ER SMUKKE!!!
 
Hvem ønsker ikke at være smuk - derfor velkommen til en ny sæson i Stoholm Square Dance Club – hvor der kun skal være plads til en masse smil, en masse god dans og et godt socialt samvær.

Igen i år er det Brian og Tommie der skal calle – altså meget kendte og prøvede kræfter. De vil gøre alt hvad de kan, for at vi får en god sæson.

Bestyrelsen vil også gøre alt hvad den kan, for at opfylde dansernes ønsker og prøve at skabe gode oplevelser socialt og på dansegulvet.

En forudsætning for at vi får en god sæson og alle dansere bliver tilfredse, er også at I - kære dansere - siger hvad I ønsker og ikke mindre vigtigt - hvad I ikke ønsker. Kom endelig til bestyrelsen eller callerne, hvis der er noget I synes, der kan gøres bedre eller I har helt nye ideer – vi er altid lydhøre over for nye forslag. Der findes ingen dumme forslag og ingen bliver fornærmede, hvis I foreslår noget andet end det vi gør lige nu.

Det kan dog blive svært at opfylde alle danseres ønsker 100 %, men vi skal gøre hvad vi kan, og forsøge som minimum at lave noget, som alle kan leve med.

Så - kære dansere - lad være med at lurepasse, og husk I har også et ansvar for at vi får en masse god dans, en masse smil og godt socialt samvær. I yder allerede et godt bidrag!

Husk også at sige tak og rose, hvis I har en god aften, det kan vi alle bruge.

Kære dansere, I er den store nøgle til en god sæson!

Rigtig god sæson til alle.

Egon Jensen
Formand for Stoholm Square Dance Club

 
Stoholm Square Dance Club | Stoholm Vandrerhjem, Søndergade, 7850 Stoholm  | Tlf.: 97542298 25548102 | formand@stoholm-sdc.dk